fredag den 25. april 2008

Opsamling

På det sidste er 23 ting blevet behandlet lidt sporadisk, men jeg har dog haft tid at lege lidt ind imellem, men at nedfælde tanker, ideer, om legen/processen er der dog ikke blevet tid til så her kommer en lille og kort opsummering.
Last.fm er et fornøjeligt bekendtskab. Ikke blot kan man finde og nyde den musik, man holder af, men også bruge/høre den mens man sidder ved sin PC, men man kan også downloade mange dejlige numre til flytbare medier. Men vigtigst for mig er nok, at jeg her har mulighed for at få udvidet mit musikalske verdensbillede med såvel nye genrer som nye kunstnere.
Podcasts giver god mulighed for at lytte til udsendelser, og jeg har p.t. kun benyttet visse programmer på DR 1, som udsendes på tider af døgnet, hvor tiden ikke tillader, man sidder og lytter. Rigtig dejlig opsamlingsmulighed.
Ja, og så er der jo lige wiki’erne. Har kigget lidt på en sandkasse – fik lidt i øjnene og lidt gennem tasterne – bare for at se det virke. Klart, det kan være anvendeligt, endda meget nyttigt og brugbart, men umiddelbart synes jeg, det kræver et klart defineret formål, før man går i gang.
Til sidst vil jeg lige nævne opgave 13½: LinkeDin, som jeg dog ikke har oprettet mig på, men sagtens kan mange muligheder i.

Ingen kommentarer: