Viser opslag med etiketten messenger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten messenger. Vis alle opslag

tirsdag den 8. januar 2008

Musik, musik, musik......i lange baner



Ja se det er jo spændende, og for så vidt også ret så nemt at gå til. Ikke nok med at man til enhver tid kan få musik til arbejdet - på her og hisset, men man får tillige en utrolig mulighed for at få udvidet sin musikalske horisont. Mulighederne i musik, genrer, kunstnere og numre synes legio. P.t. har jeg valgt eller tagget en blueskanal, af hvilke der i øvrigt var en utrolig masse.

Der er dog sikkert mange ting endnu at lære på Last.fm - og jeg har helt sikkert hverken besøgt eller leget med stedet for sidste gang.

Snak og snak

Kendte lidt til og har brugt Google Talk i forvejen. Rimelig brugbar til chat. Hvad angår Meebo har jeg lidt svært ved at se ideen, men det skyldes jo nok, at jeg ikke kan se funktionaliteten og få det til at virke så flydende som i de "messenger" programmer, jeg ellers kender lidt til. Og så er der lige det, at Lotus chat'en faktisk er ganske udmærket i arbejdsmæssig sammenhæng.
Meebo er dog prøvet af nu, uden at jeg fik nogen større åbenbaring.

fredag den 4. januar 2008

Messenger

Ja, så nåede vi dertil, hvor man må ty til andre pc'ere end den på arbejdspladsen for at kunne fortsættte de 23 ting. Ikke at jeg har tænkt mig at installelre Messenger derhjemme. Programmet kender jeg lidt fra vore publikumsmaskiner så det får være det for nærværende, men ellers er det et andet tilsvarende program med nogenlunde de samme features jeg benytter privat - nemlig Skype. Det udmærker sig først og fremmest, eller jeg skulle måske sige, at jeg primært bruger det til eller erstatning for fastnet- og mobiltelefon. Især når det drejer sig om udlandssamtaler. Og det er programmet fremragende til. Men også at sende filer, billeder etc. kan det klare uden problemer.